Fra trækirke til romansk kirkebygning med gotiske ændringer og tilføjelser.
Spor af mellem tre og fire trækirker i Snoldelev.
Der er ingen, der er i tvivl om, at Snoldelev Kirkes historie rækker meget langt tilbage i tiden. De lærde forsker i bjælker og jordlag og kan fortælle, at der i Snoldelev nok har været op til fire trækirker før den romanske kridt- og frådstenskirke blev bygget i 1000 tallet.
Ingen af disse trækirker er brændt, men en trækirkes levetid har under en blomstrende kristendom været kort. Dels er kirkerne hurtigt blevet for små til at rumme en aktiv menighed (det antages, at de allerførste små trækirker hovedsageligt har været brugt som gravkapeller), dels har man i Danmark ikke haft samme gode byggeteknik som i f.eks. Norge.
Hvorom alting er, så findes der under og i den nuværende Snoldelev Kirke tydelige spor af en meget tidlig kristendom, så det er ikke usandsynligt, at en af disse mange trækirker er blevet bygget i Snoldelev i missionsperioden( 760 - 966).
Under udgravninger af Snoldelev kirke i oktober 1953 fandt man spor af mindst to gamle trækirker.
Fra den ældste af disse trækirker (Snoldelev I) stammer en række af aftryk fra jordgravede stavplanker i kirkens nordside, i vest afsluttet med et stort nedgravningshul, der antagelig har rummet en hjørnestolpe. Disse spor må tydes som (nord)væg i et lille, rektangulært kapel. (Se under HISTORIE, hvor det nævnes, at mange af de første danske trækirker netop har været små kapeller.)
Fra den yngste af disse trækirker (Snoldelev II)stammer to parallelle rækker af store stolpehuller, som må stamme fra tagbærende suler (søjler). Fundforholdene taler for, at ydervæggene på denne trækirke har stået, hvor stenskibets mure senere blev rejst. [5]
Under en lem i gulvet i kirkens nordside, kan man i dag iagttage et af disse sulehuller.
Stavplanker.
Over den nu blændede kvinde/norddør findes inde i kirken to fuldt bevarede og sammenføjede stavplanker. Disse har fungeret som dør i den yngste af trækirkerne.
I året 1998 (februar) - 1999 (februar) blev plankerne nøje undersøgt af Nationalmuseets eksperter, der kunne fortælle om maling og tjærerester på plankerne, efter talrige boreprøver tidsbestemme dem til omkring år 1080 og tilføje, at man nu mener, at der i Snoldelev har eksisteret op til fire trækirker før stenkirken.
I Snoldelev venter vi stadig spændt på en endelig rapport fra Nationalmuseet!
Snoldelev kridt- og frådstenskirke.
Snoldelevs smukke og efter landsbyforhold store kirke kan ses viden om. Kirken ligger på en bakke, der, før kristendommens indførelse antageligt har været brugt af vikingerne som kultsted til gudehov og begravelser. Kirkebakken hæver sig 47,5 meter over Køge Bugt, mens kirketårnet rager 21,20 meter højere op.
Den ældste del af den nuværende fråd og kridtstenskirke menes at stamme fra omkring 1080 - 1100. På dette tidspunkt satte biskop Sven Norbagge[6] kirkebyggeri i gang i Roskilde og omegn.
Snoldelev Kirke nævnes ikke blandt de kendte kirker, f.eks. Vor Frue i Roskilde, hvis byggeri blev sat i gang af Sven Norbagge. Men på kirkens ydre sydvæg findes en udsmykning, der er karakteristisk for Roskildeegnens frådstenskirker (dog som regel kun på koret) bestående af tre blændingsfelter, der hver afsluttes af fem rundbuer.
Snoldelev Kirkes udsmykning adskiller sig dog fra de fleste ved at være opdelt i lisener (mellemrum), hvis mål til gengæld er usædvanlige, men hvis lige kendes fra det oprindelige kor på Roskilde Vor Frue!
Så lad os bare antage, at Bisp Sven Norbagge også har sat byggeriet af Snoldelev Kirke i gang inden han døde i 1088.
Romansk stenkirke.
Den oprindelige stenkirke var et romansk langhus, bygget i kridt og frådsten, samt enkelte kampesten.
Hvor "lang" kirken har været, kan man se med det blotte øje ved at betragte kirkens sydmur. Hvor frise og blændingsfelter ender mod øst, kan man hvis man ser godt efter, ane det sted i muren, hvor den gotiske øst - forlængelse i munkesten begynder.
Den oprindelige stenkirke var et romansk langhus, bygget i kridt og frådsten, samt enkelte kampesten. Hvor "lang" kirken har været, kan man se med det blotte øje ved at betragte kirkens sydmur. Hvor frise og blændingsfelter ender mod øst, kan man hvis man ser godt efter, ane det sted i muren, hvor den gotiske øst - forlængelse i munkesten begynder.
Midt i kirkens tre blændingsfelter mod syd, samt i kirkens nordvæg, har der været tre højtsiddende, rundbuede vinduer. Man kan i nordmuren ane, hvor de tre oprindelige, men nu blændede, vinduer har siddet, og hvordan de har set ud.
Kirken har været mørk og lille. Loftet i kirken har oprindeligt været et fladt bjælkeloft, og der har ikke været stolestader i denne kirke, da menigheden har stået op under gudstjenesten. Til gengæld har der allerede i den oprindelige stenkirke været udført kalkmalerier, som menigheden kunne betragte og lære af under den gudstjeneste, som foregik på latin.
Ændringer og tilføjelser i gotisk stil.
Mellem år 1300 og 1500 ændrede kirken i pagt med tiden udseende og fik et gotisk udtryk.
Mens det romanske kor endnu stod, er det flade bjælkeloft blevet skiftet ud med hvælvinger, der hviler på fire delvist ødelagte mandshoveder.
Omkring midten af 1400er´ne er våbenhuset blevet tilføjet mod syd og kirkens tårn opført mod vest.
Og endelig er kirken blevet forlænget mod øst omkring 1525, dels af materialer fra det romanske kor, dels af munkesten.
I denne periode er kirkens små, højtsid
dende romanske og rundbuede vinduer i sydsiden blevet erstattet af store spidsbuede vinduer.
På billedet ses dels den tilmurede nord/kvindedør, dels det tilmurede romanske vindue og dels det gotiske vindue, der skulle stamme fra moderne tid (hvad så end det betyder?)