Begravelseskaffe
Ønsker du at leje sognehuset i forbindelse med begravelseskaffe?
Det er muligt at leje sognehuset efter en bisættelse eller begravelse. Der er lille køkken og toilet, og plads til ca. 60 personer.
Sognehuset kan lejes på tidspunkter, hvor huset ikke er optaget og al henvendelse herom skal aftales med: præsten: Malene Guassora eller Sognehus værtinde: Lone Ahm eller kirkekontoret (se fanen Kontakt).
Priser pr. 2024 (inkl. moms):
Leje af Sognehus kr. 350,00 og Kaffe med værtinde kr. 75,00 pr. kuvert
Faktura fremsendes fra kirkekontoret via E-Boks, så du bedes oplyse CPR og telefonnummer ved bestilling.
Sognehuset er røgfrit område.
Parkering må finde sted på P-pladsen ved kirken og foran Sognehuset – der må ikke parkeres foran Præstegården .