Ensemblet GIÒIA giver forårskoncert

Ensemblet GIÒIA giver forårskoncert

Ensemblet GIÒIA giver forårskoncert

Onsdag 21. maj 2025, kl. 19:00
Snoldelev Kirke, Snoldelev Bygade 12, 4621 Gadstrup

GIÒIA spiller instrumentale danse fra 1300-tallets Europa, fortrinsvis fra Italien og Frankrig i egne arrangementer. Musikken er anderledes, ikke dansemusik, som vi kender den i dag - men medrivende i sine rytmiske, iørefaldende melodier – som enten frembringer glæde eller finder det melankolske frem. For GIÒIA har musikken været anledning til mødet mellem den klassiske og den rytmiske verden, hvor de skarpe grænser i disse forskellige musikgenrer bliver opblødt gennem improvisation og nytænkning, dog hvor respekten for kilderne bliver bibeholdt. 

Trioen har de senere år erfaret, at der ikke er langt fra arrangementer til egne kompositioner. Derfor har gruppen også skabt en lang række af egne værker i deres kendetegnende stil.

GIÒIA består af tre musikere på instrumenterne blokfløjte, percussion, keltisk harpe og portativ (bærbart orgel). Karina Agerbo (blokfløjte) og Mie Korp Sloth (portativ/harpe) er begge klassisk uddannede musikere, mens Tira Skamby (percussion) har udviklet sine færdigheder bl.a. på Cuba, i Ghana og i Brasilien hos førende eksperter. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Gadstrup & Snoldelev Kirker
 
  Gadstrup Kirke, Dyssegårdsvej 30D, 4621 Gadstrup &

Snoldelev Kirke, Snoldelev Bygade 12, 4621 Gadstrup
 
    Kirkekontoret: 46 19 00 17 (mandag samt onsdag til fredag 10-13, tirsdag 14-17)
Snoldelev Bygade 12 A, 4621 Gadstrup
      gadstrup.sogn@km.dk eller snoldelev.sogn@km.dk